We use cookies. You have options. Cookies help us keep the site running smoothly and inform some of our advertising, but if you’d like to make adjustments, you can visit our Cookie Notice page for more information.
We’d like to use cookies on your device. Cookies help us keep the site running smoothly and inform some of our advertising, but how we use them is entirely up to you. Accept our recommended settings or customise them to your wishes.
×

UX Designer

Location: København, .
Firmabeskrivelse:

Merkle er den stærke kombination af det nære og det store. Vi er mere end 250 kolleger her i Danmark, som indgår i det globale Merkle med mere end 11.000 mennesker. Merkle er førende i verden inden for data-drevet customer experience management (CXM), og vi leverer unikke, personaliserede kundeoplevelser på tværs af kanaler og devices.

Vi er også en del af dentsu – et globalt bureaunetværk med mere end 46.000 dedikerede medarbejdere på 145 markeder. Men størrelse er ikke alt. I Merkle er vores mission at hjælpe vores kunder med at give deres kunder de bedst mulige oplevelser. Det kræver mere end noget ekspertise, passion og samarbejde. 

Merkle Danmark blev lanceret i 2021. Vi er det tidligere Isobar/Magnetix og er af Mylmage kåret som branchens bedste digitale bureau de seneste otte år. 

Mærk ånden og bliv en del af den 

Vi er en masse dedikerede hoveder her i København, og Merkle er helt sikkert noget forskelligt for alle. Du får både lov at være dig selv og plads til at blive mere – og du bliver en vigtig del af en kultur og ånd, som vi passer godt på. I det hele taget prøver vi at passe godt på hinanden, vores kunder og verden omkring os. Hvis du vil være med til at lykkes med dine nærmeste kolleger, de teams du indgår i, de løsninger du arbejder på og de kunder du arbejder for, kan du glæde dig til …

  • En fantastisk arbejdsplads midt i byen.
  • Chancen for at tænke ud over alle grænser – både i det daglige og i din karriere.
  • En sjov, varieret arbejdsdag med masser af udfordrende opgaver. 
  • De skarpeste og sødeste kolleger i branchen.
  • Danmarks bedste køkken med fremragende morgenmad og frokost – hver dag.
  • Fredagsbar, vinklub, løbeklub, fede fester og events.
Jobbeskrivelse:

Elsker du at sætte dig ind i kundernes forretning og lære deres udfordringer at kende? Og har du en uimodståelig trang til at udforme digitale løsninger, der kan optimere forretningen og give brugerne en bedre oplevelse? Så har vi en portefølje af spændende kunder og en ledig stilling til dig som UX Designer. 

Du får muligheder for at excellere indenfor alle UX-discipliner - lige fra det indledende indsigtsarbejde med brugerinvolvering, stakeholderinterviews, workshopfacilitering og customer journey-arbejde - til det løsningsorienterede arbejde med konceptudvikling, struktur, wireframes og brugertest. Du vil blive en del af et stærkt fagligt UX team og kan trække på bureauets mange kompetente specialister, hvilket giver rig mulighed for udvikling og sparring. Som UX’er vil du komme til at arbejde i tæt dialog med kunderne, men samtidig vil du være en del af tværfaglige projektteams, hvor I sammen er ansvarlige for at udvikle løsninger på tværs af kanaler.

Kvalifikationer:

Du bobler af idéer til, hvordan internettet kan blive et endnu mere magisk, intuitivt og tilfredsstillende sted at færdes. Det er tilmed en personlig vision for dig at opfylde brugernes og virksomhedens behov på en elegant og inspirerende måde. Du er diplomatisk og ansvarsbevidst og fungerer både i samarbejde med andre og på egen hånd, og du er ikke bange for at kaste dig ud på ukendt grund. Du har en god analytisk sans og formår at skabe system og logik i selv de mest komplekse sammenhænge. Du har en god forretningsforståelse, og kan formidle, hvordan den valgte løsning skaber værdi. Og så deler du vores overbevisning om, at de bedste løsninger bygger på indsigt, nysgerrighed og modet til at udfordre det traditionelle. 

Derudover forventer vi, at du: 

  • Har minimum 1-2 års relevant erfaring 
  • Har erfaring med at lave digitale løsninger, der går på tværs af kanaler fx web, mobil og email 
  • Er god til at formidle på en involverende måde – både overfor kunder og kollegaer 
  • Har kendskab til customer journey mapping og andre UX-metoder til at skabe indsigt og forståelse, som kan danne baggrund for nye løsninger 
  • Har kendskab til Figma, Axure, Sketch og/eller andre UX-værktøjer 
  • Har en selvstændig og målrettet attitude til dit arbejde 
  • Forstår at argumentere for de altid gennemtænkte løsninger du leverer 
Yderligere oplysninger:

Banker dit hjerte lidt hurtigere nu? Hvis du kan se dig selv i alt dette – både jobbet og hos os i Merkle – så vil vi elske at høre fra dig. 

Send os gerne dit CV eller en opdateret LinkedIn profil, hvor vi kan lære dig lidt at kende. 

Vi har ingen ansøgningsfrist, det vigtigste er at finde den rette uden hastværk. Vi fjerner annoncen, når jobbet bliver besat. 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Anna Lynge, Talent Acquisition Manager, på mail: [email protected] eller telefon: 28 94 90 73.

More Information:

Graduate Opportunities: Whether you're still studying, recently graduated or are already working and fancy a career hop, we could have a perfect opportunity for you.
Experienced Hires: Leverage your expertise, challenge the status quo and grow your career at Merkle.